At gå op i miljøet er blevet mainstream. I dag ved vi alle, at der er noget, der hedder CO2, som vi, når vi fx kører bil eller flyver, indirekte udleder. Det er med til at skabe drivhuseffekten, der varmer vores planet op med store, negative konsekvenser til følge. Vi ved, at vi bør genbruge, når vi kan, og slukke unødige strømslugere. Vi ved, at plastik er lang tid om at forgå og samler sig i kæmpe affaldsøer i havene, og at sprøjtegifte forurener jorden og vandet. Vi ved, at gødning udvaskes i fjorde og bugte og skaber opblomstring af alger, der kvæler alt andet liv i vandet nær kysterne.
 
[AdSense-A]  
Men der er også ting, vi ikke ved — eller snarere ikke skænker en tanke — som muliggør den fortsatte udledning af enorme mængder CO2 og har andre miljøskadelige konsekvenser. Vores uvidenhed skyldes til dels en manglende samfundsmæssig interesse og deraf manglende forskning, og dels at vi (ofte helt lovligt) bliver manipuleret af en industri, som lukrerer på vores uvidenhed. Denne industri har gennem generationers markedsføringsarbejde og politisk lobbyarbejde udnyttet status quo og forsøgt at overbevise os om dens egen normalitet, naturlighed og nødvendighed.
Vi manipulerer også os selv — for et boykot af pågældende industri kræver en personlig adfærdsændring — og derfor lukker vi øjnene og fortsætter den opførsel, der ligger langt fra den kerneværdi, det er at passe på miljøet. Den kerneværdi, som mange af os ellers mener vi besidder! Vi vægter vores egen adfærd og egne vaner højere end vores børns og de næste generationers muligheder for at overtage en nogenlunde økologisk fungerende verden.

Den industri, jeg tænker på, er globalt ansvarlig for et sted mellem 18 % og 51 % af verdens drivhusgasser. Årsagen til, at der er så stor forskel på yderpunkternes procentsatser er, at nogle undersøgelser anses for at være for ekskluderende og andre for at være for inkluderende i forhold til, hvad der medtages i beregningerne. Nylige studier bekræfter ligeledes disse høje miljøpåvirkninger og understreger behovet for ændring. Denne industri udleder mere drivhusgas end hele verdens sammenlagte transportsektor — dvs. bl.a. alle biler, busser, lastbiler, fly, tog og skibe tilsammen! Det er altså en sektor, der klart trumfer dét, som folk typisk peger på, når de skal forklare, hvor drivhusgasudledning kommer fra. Det vidner med andre ord om en voldsom ubalance mellem folks formodning og folks viden om den globale opvarmning. Denne specifikke industris globale miljøpåvirkning er kolossal og dækker over langt flere parametre end drivhusgasudledning. På grund af overskueligheden holder jeg mig dog primært til drivhusgasudledning i dette indlæg.

Det skal også siges, at denne forurenende industris produkter i praktisk forstand er 100 % unødvendige for langt størstedelen af os. Der er tale om en form for dekadent luksus, som er bundet i folks præferencer og tillærte identitet under opvæksten.

Det, jeg taler om, er kød, æg og mejeriprodukter — altså det såkaldte “animalske landbrug”. Denne industri står bag førnævnte mellem 18 % og 51 % af verdens drivhusgasudledning. Husdyrproduktion står alene for 65 % af al N2O-udledningen — en drivhusgas 296 gange mere virkningsfuld end CO2, og som er aktiv i atmosfæren i 150 år. Den bidrager også med 35 % af al metan-udledning — en drivhusgas 23 gange mere virkningsfuld end CO2, og som er aktiv i atmosfæren i 12 år. Animalsk landbrug er som en supertanker;  selv hvis vi slår fuldt bak i dag, vædrer vi fortsat økosystemerne i mange år fremover. Derfor er det ovenud vigtigt, at vi tager affære så hurtigt som muligt. FN anser også et skift væk fra animalske fødevarer som vitalt for at redde verden fra hungersnød og de værste konsekvenser af menneskeskabte klimaændringer.

Jeg regner derfor vedvarende animalsk landbrug som en form for dekadence.

Hvad gør vores fortsatte accept af industrien ‘dekadent’?

Dekadence kan defineres som “[en] tilstand af opløsning og åndeligt, kulturelt og moralsk forfald”. Den definition finder jeg i en temporær, evolutionistisk kontekst ganske rammende, når det med al tydelighed er fastslået, at mennesker (helt generelt som biologiske systemer) ikke har et fysisk behov for at spise dyr eller sekreter fra dyr [kilde 1] [kilde 2] [kilde 3].
Åndeligt forfald på grund af den distancering, vi oplæres i at udvise overfor dyr [kilde 1] [kilde 2] [kilde 3], og i særdeleshed landbrugets dyr.
Kulturelt forfald, fordi vi som samfund endnu ikke har formået at forkaste den voldelige ideologi, som samfundet er funderet på: at vi avler og aflive milliarder af dyr, alene fordi det giver os nydelse. Denne ideologi kommer til udtryk på forskellige måder, fx i vores madtraditioner, udbuddet i offentligt betalte kantiner, underholdning som cirkus og zoo, tøj lavet af dyr og vores politiske landbrugs-støtteordninger.
Moralsk forfald, fordi den massive dyre-udnyttelse (avl, mishandling, aflivning, partering, salg og fortæring) som tidligere nævnt er 100 % unødvendig. Dertil er dens ofre sansende, følende væsener, for hvem vores adfærd oftest betyder et unaturligt, kort og stresset liv med anseelige lidelser afsluttet af en voldelig død. At det er gemt af vejen, er ingen undskyldning, for ved hvert måltid vælger vi at kigge den anden vej.

For os rimeligt velstillede vesterlændinge, altså langt størstedelen af verdens vestlige befolkning, er det hverken miljøvenligt eller bæredygtigt at spise dyr eller sekreter fra dyr [kilde 1] [kilde 2]. Gennemsnitligt bruges ca. 6 kg planteprotein som foder til køer, grise og kyllinger for at give 1 kg kødprotein, og der bruges op til 15.455 liter vand for at lave et enkelt kg oksekød. Da planteprotein er bedre for os end animalsk protein, kan det derfor ikke være andet end et kolossalt og dekadent spild af resurser.

Selvmanipulation

Hvis du ikke har hørt dette før nu, så mærk efter. Din egen forsvarsmekanisme træder nu i kraft og prøver at beskytte dig mod at tage ansvar, da det afkræver dig en adfærdsændring. Det er denne forsvarsmekanisme, jeg tidligere benævnte selvmanipulation. Du vil jo gerne — som alle os andre — være med til at passe på miljøet og ønsker ikke gennem din adfærd at være medskyldig i udledningen af op til 51 % af verdens drivhusgasser. Vær derfor opmærksom på, hvordan dit sind muligvis forsøger at stoppe dig i at hjælpe miljøet (på trods af dine miljøværdier og ellers gode intentioner) ved at yde modstand mod tanken om fremadrettet kun at spise sund, miljøvenlig, vegansk kost — altså en kost bestående udelukkende af vegetabilier.
Du har muligvis argumenter for, hvorfor du ønsker at fortsætte din miljøskadelige adfærd. Men vær ærlig overfor dig selv: hvis der findes beviser, som får dine argumenter til at falde til jorden, vil du så ændre din adfærd? Hvis ikke, så forklar overfor dig selv og de fremtidige generationer hvorfor. For hvad er dine argumenter? Smag? Nydelse? Lyst? Tradition? Ligegyldighed? “Plejer”? Beviserne på, at du med en vegansk kost kan leve sundt [kilde 1] [kilde 2] [kilde 3] og langt mere miljøvenligt [kilde 1] [kilde 2] [kilde 3], findes nemlig allerede i dag.

Dyrenes skæbne

Landbrugsdyr lever i dag langt fra naturen og deres biologiske behov. Mennesker styrer deres reproduktion. De mishandles og torteres rutinemæssigt. Fx klippes grises haler, og deres kønsorganer itu-skæres. Deres kroppe bankes med tatoveringshammere, og som mange andre dyr friheds- og pladsberøves de i effektiviseringens navn. Kyllingers kroppe vokser hurtigere, end skeletterne kan bære. De lider af svidninger på deres trædepuder og lever i kunstigt lys med en kunstig døgnrytme. De får æggelederbetændelse pga. intensiv æglægning. Køer insemineres, og de separeres fra deres kalve til stort ubehag for dem begge. Disse og andre grumme eksempler på mishandling er dagligdag i landbruget. Landbrugets dyr aflives så tidligt, at de aldrig når at have “et godt liv” — hvilket ellers er en ofte brugt undskyldning, når snakken falder på spisevaner. Nogle slås endda så tidligt ihjel, at de overhovedet ikke når at leve. Dette gælder fx nyudklækkede hanekyllinger, der alene i Danmark hvert år i millionvis kvæles i gas. Det gælder de ca. 30.000 nyfødte, danske tyrekalve, som hvert år aflives kort efter fødslen. Det gælder de ca. 25.000 smågrise, som hver dag dør i de danske besætninger pga. følgekomplikationer af den intensive avl. Landbrugsdyr får på ganske unaturlig vis vitaminer via kunstige fodertilskud, og deres foder kommer fra marker, som vi kunne have brugt til at dyrke plantemad  — til mennesker. Vi kunne endda bespise langt flere mennesker med vegansk højkvalitets-mad, end hvad det animalske landbrug kan tilbyde. 62 % af hele Danmarks areal bliver i dag brugt til landbrug, og 81 % af dette område bliver udelukkende brugt til at gro foder til husdyr! Jagten på billigt kød har ødelagt vores oprindelige natur og omdannet Danmark til en unaturlig monokultur af ensartede marker — og her medtages ikke engang alle de andre miljømæssige (og smittemæssige) konsekvenser ved grise og de andre dyr i Danmarks animalske landbrug.

Hvad med økonomien og Danmarks eksport?

Danmark eksporterer en stor del af de kroppe, som det animalske landbrug er ansvarlige for at avle, aflive og partere. Eksempelvis bliver ca. 80 % (jf. Etisk Råd) til 90 % (jf. Landbrug og Fødevarer) af alle de grise, som overlever frem til aflivningen, eksporteret som kød. Man kunne derved fristes til at tro, at det animalske landbrug er nødvendigt for vores fælles økonomi, men det er stærkt tvivlsomt, hvilket også ofte dokumenteres i pressen fra forskellige sider [kilde 1] [kilde 2] [kilde 3] [kilde 4]. Landbruget har pt. oparbejdet en gæld der nærmer sig 400 milliarder kr.
Man kunne også fristes til at bruge denne eksport som et argument for at fastholde sine spisevaner, men det er ikke holdbart, da Danmark stadig ligger i den sørgelige verdenstop med hensyn til fortæring af animalier. En uforholdsmæssig stor negativ miljøpåvirkning består derfor uanset eksportens volumen.

Problemets rod

Problemets rod er vores syn på dyr og vores tillærte spisevaner.
At spise anderledes er noget, vi alle har mulighed for og magt til at gøre. I hvert fald alle normalt fungerende mennesker, som selv bestemmer, hvad der skal købes ind. Eksempelvis har ikke alle mulighed for blot at stoppe med at køre i tog, bus eller bil — eller stoppe med at fyre med gas eller olie, hvis det der dét, der er installeret i hjemmet. Men vi har alle valget at købe anderledes ind til aftensmaden. Vi kan gå ned om hjørnet og købe grøntsager, bælgfrugter, pasta, brød, nødder, kerner og frugt. Det er endda generelt billigere end animalske produkter. For yderligere at mindske de miljømæssige konsekvenser — udover hvad man får foræret ved at spise vegansk — bør man primært købe lokalt producerede og økologiske varer efter de danske sæsoner.

I stedet for denne simple løsning på et af verdens største klimamæssige problemstillinger vælger mange at ignorere problemstillingen eller endda forholde sig hånende overfor folk, som foreslår dette synspunkt. Måske fordi de enten ikke magter eller kan overskue et liv uden kød, æg og mejeriprodukter, eller måske fordi de mener, at andre end dem selv har ansvaret for nutidens miljøproblemer. Vi er mange — og stadigt flere — der kan hjælpe med råd og vejledning til et sundt liv på grøntsager. Internettet bugner faktisk af vegansk madinspiration og positive vidnesbyrd fra helt almindelige folk, som er glædeligt overraskede over kostens indflydelse på deres krop og sind. Men accepten af vigtigheden af en kostændring skal komme fra folk selv. Fra dig selv.

Det er positivt, at der er mennesker, som har indset vigtigheden af ikke at spise produkter fra det animalske landbrug. De betegner sig som regel veganere eller ‘plantespisere’ og har valgt kød, æg og mejeri fra og i stedet valgt sundhed, miljø og/eller dyrefrigørelse til. De har gennemskuet industriens manipulation og deres egen selvmanipulation og taget et opgør med dem begge. For disse mennesker — miljøhelte kan vi vel kalde dem! — er det vigtigt at stå ved, at det ok at fejle, så længe man lærer af sine fejl. For disse mennesker er det vigtigt at gøre det så godt, de kan. De ved godt, at de ikke kan ændre hele verden, men de kan ændre dem selv og deres egen miljøskadelige adfærd. Hvis du gør som dem, kan vi sammen mindske forurening og reducere enorme mængder drivhusgas. Du kan starte ved dit næste måltid — og ja: Det betyder absolut noget i det store hele, både for din sundhed, for miljøet og for dyrene.

At prøve at spise anderledes kan gå hen og blive en såvel sund som spændende, lækker og lærerig oplevelse for dig — ganske som det er blevet for millioner af mennesker verden over. Mennesker, som har indset, at de ikke længere ønsker at være en del af miljøproblemet, men i stedet har valgt at være en del af løsningen.
 
[AdSense-A]