Jeg startede min kostændring efter at have set den tankevækkende amerikanske dokumentar Forks over Knives for et par år siden, hvor jeg efterfølgende talte lidt med min far om, hvad bedsteforældre og oldeforældre i vores familie var døde af. Næsten alle af hjertekarsygdomme, og mange under gennemsnitslevealderen.
Det motiverede både mig og min far til at bryde den familietradition. Og dokumentaren viste med al tydelighed, at det kunne man med plantebaseret kost, hvilket jeg også fik bekræftet ved at læse op på emnet, som flere amerikanske læger og forskere på området, fx McDougall, Colin Cambell og C. Esselstyn, har skrevet om.
[AdSense-A]
Der gik nogen måneder, før jeg blev 100 % plantebaseret, og det var især ost, der var svært at slippe som det sidste. Men siden har jeg ikke set mig tilbage og savner det ikke.
Det er en fantastisk dejlig bivirkning, at ingen dyr dør eller lider overlast, fordi jeg skal have noget at spise.
Effekten af den plantebaserede kost har været, at jeg i dag har et fuldstændig gennemsnitsligt BMI i stedet for at ligge lige på grænsen til at være overvægtig. Jeg var også nødt til at få nye briller, da min styrke pludselig blev cirka halveret. Den har ellers været det samme i de 15 år, jeg har haft briller. Jeg bliver stadig forkølet indimellem, men den obligatoriske bihulebetændelse, der altid fulgte med, har jeg ikke haft siden jeg skiftede kost. Generelt føler jeg mig desuden friskere og i bedre og mere stabilt humør, og min fordøjelse fungerer meget bedre.
Og så er der min eksem. På billederne ses mine grimme eksemfingre for to år siden, og mine fingre i dag. Jeg har haft eksem hele mit liv, og i nogen perioder ret slemt, men nu er det helt væk.
Så jeg er startet på plantebaseret kost ud fra et sundhedshensyn og har en masse fordele af det, men jeg syntes også, at det er en fantastisk dejlig bivirkning, at ingen dyr dør eller lider overlast, fordi jeg skal have noget at spise.
Har du også en vegansk historie, du vil fortælle? Skriv til os på karina@veganer.nu!
[AdSense-A]