I vores Sundhedssektion konkluderer vi, at animalske fødevarer ikke er nødvendige for den menneskelige sundhed. Tværtimod er der reelle sundhedsricisi! Dette gælder naturligvis også koens modermælk. Der er ingen beviser for, at mennesker behøver at drikke modermælk fra en anden dyreart for at få hverken kalk eller stærke knogler. Dette kan man sagtens få fra vegetabilsk mad!
fl
Der er i stedet stærke indicier for, at koens modermælk er usundt for mennesker. Vidste du for eksempel, at lande som drikker meget ko-modermælk har den højeste forekomst af knogleskørhed? Eller at der er relationer mellem mælk og kræft, knogleskørhed og diabetes (sukkersyge)?
[AdSense-A]
“Hvad er der galt med at spise ost eller drikke mælk? Koen dør jo ikke af at blive malket!”
Giv mig den hurtige version i “Spørgsmål og svar”-format!
Når koen er fysisk og psykisk nedbrudt, sendes hun i døden. Hun får aldrig lov til at leve et “godt liv”.
Her er historien om hvordan en dansk, økologisk malkeko lever sit liv – billederne er tilfældigt fundet på internet, for at understøtte historien;
En kalv er kommet til verden
Både ko og kalv føler stærkt ubehag, når ungen fjernes og de skriger efter hinanden
4 kalve sættes sammen med en ammetante
Nu skal kalven tvinges til at stoppe med at drikke mælk – dette gøres med en næseflap
Køernes liv, indtil de kollapser eller ikke producerer nok modermælk
Mekanisk malkning er smertefuldt, og der opstår ofte betændelse i yveret
Her bliver hun trukket væk til sin død
Nyfødt tyrekalv – om lidt dræbes han. Han er intet værd.
Efter at mennesket har taget al hendes modermælk, og hendes børn, kollapser hun
- Hun fødes – en ny, lille fin kalv er kommet til verden. Moren slikker hende ren og de får rigtigt set hinanden første gang. Hun går med sin mor i 24 timer (ikke øko-kalve fjernes indenfor nogle timer, eller så snart kalven kan stå og har diet et par gange), så kommer der et menneske og lægger en sele omkring halsen på hende og trækker hende væk fra sin mor. Både mor og unge hyler og brøler. Panik følger. Det er ikke menneskelige hyl eller brøl – men det er hyl og brøl. Det er ikke menneskelig panik – men det er panik.
- Hun bliver sat sammen med 3 andre kalve og en fremmed ko (kaldet en ammetante). De dier alle på koen, når de er sultne – det er ikke mors mælk, men det er mælk (ikke øko-kalve står i et aflukke alene og får modermælkserstatning). Hun har ikke opgivet at finde sin mor og hyler tit efter hende. Moren står for langt væk til hun kan høre det. Moren hyler tit efter sin unge. Der er ingen tvivl om de ønsker at finde sammen igen – dette er også beskrevet af både landmænd og deres interesseorganisation. Det er ikke menneskelig ubehag – men det er ubehag. Om koens og kalvens separation skriver “Dyrenes Beskyttelse” “Når koen og kalven skilles ad, reagerer de begge med øget aktivitet og uro samt ved at kalde på hinanden. Adfærden indikerer, at de forsøger at blive genforenet”. Så koldt kan det skrives – men det er ikke desto mindre sandt. (Kilde)
- I de næste tre måneder står hun sammen med sin ammetante og de 3 andre kalve (en ikke-øko kalv står alene en lille bås). Først afvænnes hun til at stoppe med at drikke mælk. Dette gøres med en næseflap, så hun ikke kan komme til patten på koen hun er blevet sat sammen med. Flappen stikker i yveret hver gang kalven forsøger at dige og den voksne ko afviser derfor kalven ved at hyle og/eller hopper rundt i frustration. Mennesket vil have, at kalven skal spise kraftfoder – det er billigt og gør at hun hurtigere tager på i vægt, så hun hurtigt kan producere mælk, som kan sælges. Kraftfoderet er unaturligt for hende at spise og giver hende ofte maveproblemer.
- Efter tre måneder fjerner mennesket ammetanten, og hun bliver sammen med de andre kalve flyttet til et aflukke med flere kalve.
- Når det bliver forår, bliver hun lukket ud på en indhegning med andre kalve. Her står hun 150 dage om året – eller det siger loven i hvert fald. Hun leder, men finder ikke sin mor.
- Hun er nu blevet lidt over et år gammel – hun kan blive ca. 25 år gammel, hvis hun får lov (omregnet til “menneskeår” er hun derfor stadig et lille barn – hun er ikke engang en teenager endnu). Hun bliver taget fra flokken af kalve og sat i en bås og holdt fast med reb eller metallåger (fanggitter). Der kommer et menneske og presser hele armen ind i anus på hende til hendes store ubehag. Hun brøler og viser tegn på ubehag, men det er nytteløst. Mennesket griber fast om hendes livmoder igennem cellevæggen og indfører samtidig et langt rør ind i skeden på hende, hvorigennem der sprøjtes tyresæd ind i hende. Mennesket går igen, og hun er nu både blevet udsat for et seksuelt overgreb samtidig med, hun er blevet gjort gravid.
- Fødslen nærmer sig… Pludselig sker det, hendes lille kalv kommer til verdenen. Det er en lille pige. Hun slikker hende ren. Hendes mor blev taget fra hende, men nu har hun selv fået en unge, der nu er sammen med hende. Men efter 24 timer kommer mennesket og lægger et reb om halsen på hendes lille pige og trækker hende væk. Hun reagerer med skrig, hyl og brøl. Vi ser her processen starte forfra igen med en ny kalv.
- To dage efter hendes lille pige blev trukket væk, bliver hun malket første gang. Det foregår med maskine, og er unaturligt for koen. Det er også i mange tilfælde smertefuldt. Hun producerer unaturligt meget mælk, det er hun avlet til. Det ved hun selvfølgelig ikke. Det er et spørgsmål om profit – jo mere modemælk jo flere penge. Det betyder, at hun tit får betændelse i sine patter.
- Hun bliver malket om og om igen i flere måneder. Hendes modermælk forsvinder i malkemaskinen i stedet for at blive drukket af hendes lille pige. Når hun begynder at vise tegn på at løbe tør for mælk, kommer der et menneske og presser hele armen op i anus på hende (typisk ca. 3 måneder efter hver gang hun har født en kalv). Mennesket gør hende gravid igen. Køer kæmper efterfølgende ikke så meget i mod – de virker til at vide, hvad der venter.
- Nu er der gået 4 år i alt. Hun har født tre kalve. Alle er de blevet taget fra hende. Hendes yver er hævet, rødt og irriteret. Det er efterår, men det ved hun ikke inde i hallen. Hun står med bøjet hoved og kigger ind i væggen. Hun kan ikke mere. Hun kollapser på gulvet. Mennesket kommer og prøver at trække hende op og stå, men hun har ikke flere kræfter. Mennesket får trukket hende op på ladet af en lastbil og hun bliver kørt hen til et slagteri, hvor et andet menneske afliver hende ved at skyde en pæl ind i hendes kranie.
Det var livet for en dansk “øko-ko”, der producerer dansk “øko-mælk”, der fratages sine børn og sin modermælk fordi danskere vil betale penge for at drikke den. Hun har kun haft det marginalt bedre end en dansk ikke-øko-ko. Hun døde som 4-årig, når hun kan blive 25 år. Det svarer til at et menneske, der kan blive 80 år, dræbes inden sin 13 års fødselsdag.
Kære læser – er du stadig med? Eller stoppede du med at læse? Hvis du stoppede med at læse og sprang til denne tekst, må du meget gerne skrive i en kommentar hvad punkt du nåede til, før det blev for meget.
Hvis du ikke stoppede med at læse – så ros til dig, for det er i allerhøjeste grad foruroligende læsning, ikke sandt? Det er derfor veganere ikke vil drikke mælk og ikke vil spise ost. Mælk og ost står som perfekte eksempler på voldsom dyremishandling, så det er rigtigt, at selvom man ikke kan sige, at koen dør af at blive malket, så dør hun alligevel indirekte af at det.
Hvad med tyrekalvene (de små hanner)?
Lad os forudsætte, at hendes kalv var en lille han, altså det vi kalder en tyrekalv. Hvad så med ham? Han kan jo ikke producere mælk. Mange af disse kalve aflives med det samme! Man kan ikke tjene penge på ham – eller hans artsfæller. Han er et lille liv, som blot aflives. Nogle af kalvene fedes op til de er 9 måneder gamle før de dræbes og bliver solgt som kalvekød. I naturen kan en tyr leve 20-25 år.
Kan man i det hele taget retfærdiggøre at dræbe et barn (godt nok et dyrebarn, men stadigvæk et barn) ved at udskyde døden i nogle måneder?
Mød dit kød
Anima har produceret en kort dokumentar om hvordan kød bliver produceret i Danmark (også i det økologiske animalske landbrug). Videoen kommer også ind på køer og kalve. Der er desuden lavet en dokumentationsside, som bl.a. beskriver, at optagelserne stammer fra aktindsigter, nyhedsindslag i TV og private optagelser.
Mød Dit Kød from anima.dk on Vimeo.
Kilder
- Artikel på DR ang. rutinemæssigt drab på de nyfødte kalve
- Artikel i magasinet “Spis Bare” ang. rutinemæssigt drab på de nyfødte kalve
- Landbrug & Fødevarers apatiske beskrivelse af forløbet.
- Mindre stress hos amme-tante-kalve fravænnet i to trin
- Mælkefabrikken
- Vidneudsagn fra en dyrlæge i dansk animalsk landbrug.
- Vidneudsagn fra folk der arbejder i dansk animalsk landbrug.
Alt dette i den hvide væskes – koens modermælk – hellige navn.
Hvis du er interesseret i aspekter omkring sundhed i forbindelse med mælk, kan du med fordel læse nedenstående artikler;
“Calcium and Milk” (Harvard – School of Public Health)
Komælk og sundhed på www.komaelk.dk
Komælk og sundhed på www.plantemad.dk
[AdSense-A]
Hvis du elsker mælk, så fortvivl ikke! Der er masser af lækre mælketyper, der ikke (i bogstavlig forstand) indeholder død og smerte, som ko-modermælk gør. Firmaet Naturli’ sælger bl.a. produkter på det danske marked. Der kommer flere til løbende; markedet er nemlig i hastig ekspansion, idet flere og flere forbrugere får øjnene op for denne unødvendige og komplet immoralske industri. Tag et smut over til Naturli’ og se deres produkter, så du kan genkende dem næste gang du handler.
Der findes også veganske oste, bl.a. forskellige smøreoste i de fleste helsekostbutikker og faste oste i Astrid & Aporna – og selvom vi ikke har de faste oste tilgængelige herhjemme endnu, skal det nok komme. Jo flere, der efterspørger dem, des større er chancerne for, at de bliver en del af det almindelige udvalg i helsekostbutikker og dagligvarebutikker.
Red en ko og hendes kalv – spis og drik planter!
Du skal have en belønning for at læse det hele! Hermed nogle kalve i de omgivelser, de fortjener. Kalve fortjener, ligesom alle andre dyr, at være frie og være dyr – uden at mennesker skal (mis)bruge dem.
Derfor vil jeg ikke bruge mælkeprodukter selvom de smager godt. Godt skrevet, men der mangler lige den detalje at det faktisk er bevidst at proteinerne i mælk, ja i alt animalsk, dræner kroppen for kalk, derfor får man knogleskørhed ifb med mælkedrikning. Så at dine knogler har brug for kalk er rigtigt, men det får du ikke af mælk, tværtimod. Spis i stedet grønne grønsager, især broccoli er godt.
Kære Lene
Tak for din kommentar.
Det er rigtigt, at der er forskning, som peger på, at animalsk protein (syre) gennem metaboliske processer gør kroppens blod mere syreholdigt, og at kroppens måde at neutralisere denne syre på skulle være ved at trække kalk (base) fra knoglerne, som man så kan måle i urin-indholdet. Vi har dog ingen forudsætninger for at bedømme troværdigheden i de studier. Vi stiller os skeptiske overfor om lige præcis denne teori er korrekt.
Men vi kan konstatere, at den faktiske statistik for de lande, der har det højeste indtag af mælkeprodukter også har den højeste forekomst af knogleskørhed (Danmark inkluderet!), hvilket giver troværdighed til at mælk på en eller anden måde påvirker knoglerne negativt. Samme tendens ses mellem kød/mælk/ost/ægge indtag og kræft – ift. lande og befolkningsgrupper som er langt mere plantebaserede.
I stedet for at fokusere på præcis hvad der gør komælk usundt, har vi i stedet valgt at betragte ko-modermælk udfra perspektivet at mennesket er det eneste dyr på jorden, som drikker modermælken fra en anden dyreart! Ingen andre dyr gør dette! Der er det, per definition, unaturligt! Dette er uanset om teorien mht. syre/base er korrekt eller ej. At mennesket drikker ko-modermælk er et resultat af kulturel og historisk forvirring og exceptionel god og mangeårig markedsføring af den verdensomspændende mejeri-industri. Vi formoder, at denne industri har en voldsom økonomisk interesse i at fastholde status quo. Vi føler os trygge ved at påpege den utvivlsomme forskning, der fastslår;
Jeg er åbenbart født med et gen, der indebærer at jeg aldrig har kunnet li mælk, heller ik som baby, min mor fortalte at efter hun ik ammede mig mere og gav mig babymad, feks vælling, så spyttede jeg ud og nægtede, ligemeget hvad, hvis der var mælk i ville jeg ik modtage. I skolen havde jeg seddel med om fritagelse fra mælk. Kan stadig ik li mælk i en alder af 60 år. Jeg deler dette link ud, så flere får øjnene op for MISHANDLINGEN.
Kære Yvonne
Tak for din kommentar.
Dejligt, at du vil dele vores artikel – det er vigtigt, at folk får øjnene op for, hvad de bidrager til og er en del af, når de blandt andet drikker mælk – tak for det!
I øvrigt interessant, at du nærmest instinktivt har kunnet mærke, at dyremælken ikke var til dig; det har været godt, både for dig og for dyrene!
Hvilke lande er der tale om her? Jeg er helt rystet 🙁
Mvh Catja
Kære Catja
Tak for din kommentar.
Artiklen er baseret på de danske regler for produktionen af økologisk mælk. Det vil sige, at historier som disse foregår hele tiden, døgnet rundt, i de danske stalde. Jeg har rettet artiklen så dette fremstår mere klart.
Super godt forklaret!
Jeg deler den på min FB.
Jeg drømmer om en vegan verden, og er sikkert på, at det den eneste vej i fremtiden.
Alle former af dyremishandling skal stoppe!
Mvh
Viviana
Kære Viviana
Tak for din kommentar.
Vi er helt enige med dig og dejligt, at du vil dele artiklen på Facebook – tak for det!
Burde I ikke fortælle hvor jeres billeder stammer fra, eller passer det ikke ind i historien? Billedet af koen der bliver trukket op på en bil stammer fra et slagteri i USA der blev lukket af samme grund! Billedet ovenover er også fra USA, men når man læser jeres artikel så er det jo som om de er fra danske økologiske landmænd! Kan I ikke også lige fortælle hvor mange Øko landmænd der bruger næseflap, ifølge jer er det jo alle!
Kære Søren
Tak for din kommentar.
Billederne har vi fundet på nettet; der er både danske og udenlandske billeder. Billederne er valgt for at understøtte historien om den danske økologiske ko og hendes kalve.
Da de danske landmænd åbenbart ikke er meget for at dokumentere scenerne med deres økologiske køer der kollapser, har vi måtte finde billeder andre steder. Der er heller ingen landmænd, der har for vane at dokumentere, når det sociale bånd mellem ko og kalv brydes ved at kalven fjernes. Eller ønsker at vise, når de bruger næseflap. Eller hvordan de med boltpistol afliver de nyfødte tyrekalve. Det betyder ikke, at det ikke sker hver dag landet rundt. Derfor har vi måtte finde billeder, der understøtte disse overgreb på anden måde.
Med hensyn til næseflap skriver vi ikke, “at det er alle”, som du fremhæver. Vi skriver: “Vi har kigget de danske regler igennem for hvordan en dansk, økologisk malkeko lever sit liv – det vil vi beskrive et eksempel på nedenfor”.
Billederne er valgt for at understøtte historien, men det er jo den historie i vil have frem som bliver understøttet, når man vælger at bruge billeder som er blevet brugt til at stoppe den praktisk med koen fra USA og lukket slagteri, så giver det jo ikke kredit til historien, men beviser blot man ønsker en ensidet historie der skal underbygge en historie som måske mangler noget supstands også stiller jeg spørgsmålstegn ved rigtigheden af resten, hvor meget er tilpasset for at understøtte historien frem for fakta.
Hej Bjarne
Vi har valgt billederne for at fortælle en kos livsforløb – som det er dokumenteret for os af både Landbrug og Fødevarer, landmænd og dyrelæger. Der er absolut intet galt i dette.
Hvis du har fulgt med i debatten, hvilket det ikke lyder til du har, er årsagen til at vi må finde billeder på den måde, at Landbrug og Fødevarer nægter at processen filmes. Senest har Anima tilbudt 50.000 kr. i dusør, for at en landmænd åbner dørene og lader dem filme processen. Men til vores store overraskelse, er der ingen der har lyst til at stille op til at andre fortæller dyrenes historie. Altså andre end Arlas PR-afdeling, selvfølgelig 🙂 😀
Du kan stille alle de spørgsmål du vil – men hvis du rent faktisk tænker på dyrene, bør du stille dem til Landbrug og Fødevarer 😉
Bedre held næste gang, ikke? 😀
Hej Søren
Jeg har nogle billeder fra et lille malkested jeg besøgte i Aalborg, hvor det f.eks. kan ses hvordan de nyfødte kalve står alene samme dag som de bliver født. Jeg beskriver også forholdet på det enkelte sted, som desværre kan betragtes i mælkeindustrien, som et af ‘de gode’ – Kalvene fra dag 1 får aldrig får lov at se deres mor igen, kalvene får udskudt deres død, 5 sammen i en lille bås, i et år hvor de derefter bliver kørt på slagteriet. Kvierne kommer ud på græs som de eneste, men har det ikke godt når de står lænket flere timer inde i en stald, hvor de ikke kan bevæge sig. En af halerne var knækkede pga. for meget lort der havde sat sig fast.
Og jeg gentager: Dette er et af de gode steder indenfor mælkeindustrien. Så blot fordi der bruges billeder fra USA for at illustrere hvad der foregår, mener jeg ikke man bør konkludere at det er bedre i Danmark (ikke fordi du gør det, men det kan man nemt komme til, fordi man ikke ønsker den grimme sandhed)
http://vegegansk.wordpress.com/2014/10/05/mit-besog-til-malkekoerne/
Sidder her med tårer i øjnene. Jeg har været vegetar i et par år og forsøgt at blive veganer, men har haft svært ved at lægge ost og sour cream and onion chips på hylden. Det får jeg ikke nu. Hold da op, hvor er det dog klamt. Jeg får helt flashbacks til første gang, jeg besøgte en svinestald. Ad! Hvor meget lidelse det skaber, at man lige kunne tænke sig en snack er jo fuldstændig forrykt!
Kære Jonas
Tak for din ærlige kommentar. Vi har begge selv været vegetarer inden vi blev veganere, så vi kender godt udfordringen og forstår til fulde din reaktion. Det er dog blevet nemmere at være veganer efterhånden som forståelsen i samfundet er blevet øget, og vi hjælper også gerne med opskrifter, tips og tricks. Vi kan også godt spise chips herhjemme, men har ikke smag for sourcream and onion, så vi ved ikke, om der findes nogen på det danske marked, som er veganske. Mange af tilsætningsstofferne, der bruges i snacks kan faktisk være veganske – fx har vi for nylig set veganske bacon chips! Yes – we kid you not 🙂 Vi vender tilbage, hvis vi finder nogle sourcream and onion på et senere tidspunkt.
Og ja, du har helt ret i, at det er forrykt, at mennesker i dén grad udsætter dyr for lidelse for noget så overfladisk som en kortvarig smagsoplevelse. Det er utrolig dejligt for os at vide, at du har indset dette, for det betyder at du er tættere på at mindske dyrs lidelser ved at stoppe med at deltage i deres udnyttelse gennem dine indkøb. Hvis du føler dig alene i dine bestræbelser på at blive veganer, så husk at tjekke “Netværks”-sektionen ud under “Resurser”, eller skriv til os her eller på Facebook. Tillykke med milepælen 🙂
Skræmmende læsning. Har været vegetar i ca 20 år og ville gerne være veganer, men da jeg er født og vokset op på et mejeri, har jeg fået rigtig meget komælk ind med modermælken og har svært ved at slippe det helt. MEN jeg blev skræmt af at læse en undersøgelse fornylig fra Sverige, hvor man havde fundet ud af, at folk, der havde et mælkeindtag på over en halv liter om dagen levede 7 år kortere, end dem, der drak mindre eller ingenting. Tankevækkende og skræmmende, hvis det passer.
Kære Anton
Tak for din kommentar. Ja, vi synes også det er skræmmende – både udfra et sundhedsmæssigt perspektiv, men også fra et miljømæssigt! For slet ikke at tale om tyren, koen og deres kalve som bliver behandlet noget så grufuldt – både i Danmark (også indenfor økologisk “landbrug”) og i udlandet.
Du kan læse mere om sundhed her, hvor det svenske studie også er nævnt i bunden 🙂
Pingback: Kunsten at syrne plantemælk – inkl. FAQ og fejlsøgning | PlantePusherne
” Mennesket får trukket hende op på ladet af en lastbil og hun bliver kørt hen til et slagteri, hvor et andet menneske afliver hende ved at skyde en pæl ind i hendes kranie.”
Vær venlig at henvise til de slagterier som modtager disse køer i Danmark!
En ko som er syg og ikke kan hjælpes bliver afliver men en boltpistol – ikke med en pæl!
En ko som ikke kan gå på egne ben bliver ikke slæbt op på en lastbil for at blive aflivet på slagteri – aflivningen forgår på gården!
Kære Jan
Tak for din kommentar.
Vi kan ikke henvise til slagterier der modtager disse køer, da ingen har lyst til at fremlægge ærlig, objektiv dokumentation om sådanne sager. Landbruget i almindelighed og Landbrug & Fødevarer i særdeleshed er meget lukkede omkring sådanne sager. Faktisk kan man, hvis man er naiv nok til at basere sin viden udelukkende på disse kilder, får det indtryk af at livet for køerne er en rosenrød drømmetilværelse. Heldigvis er der også andre kilder, tidligere ansatte i landbruget, som har set disse typer af overgreb.
Mht. din kommentar om bolten, er det begrebsforvirring vi er ude i. Når landbruget bruger en boltpistol, er det netop en pæl som skydes ind mod kraniet på dyret. Hjerneskalden smadres og koen bliver enten lammet af slaget eller dør på stedet. Nogle gange penetrere pælen skallen og smadre en del af koens hjerne – andre gange rammer arbejderen ikke rigtigt eller boltpistolen fejler, og dyret lider efterfølgende. Du kan evt. læse denne korte artikel om boltpistolen https://da.wikipedia.org/wiki/Boltpistol. Se fx “Bolten selv er en tung stang fremstillet af en ikke-rustende metallegering, som f.eks rustfrit stål.”.
Jeg syntes jeres artikkel er stærks misvisende. Jeg er enig i at vores dyr til konsum kan behandles bedre. Vejen frem er udelukkende at købe animalske produkter fra fritgående og økologiske dyr. Det nytter ikke at lade være med at spise disse produkter. Hvad skal der så ske med de søde kalve? Skal det være hellige køer der går frit i gaderne? Hvad med grisene, skal de være kæledyr, eller lukkes fri. De stakkels dyr, de ville aldrig overleve en dansk vinter i de fri. Ok ikke at ville spise animalske produkter, man bestemmer jo selv hvad man vil putte i munden, men bevæggrundene kan ikke være dyrevelfærd. Dyrevelfærd opnår vi ved at støtte de landmænd som behandler dyrene ordentlig og betaler det det koster.
En eks. Økologisk landmand med fritgående dyr.
Hej
Tak for din kommentar.
Vi er fuldstændig uenige med dig i, at vores artikel er misvisende, men ja – man må sige, at dyrene i landbruget kan behandles meget bedre end det er tilfældet i dag. Faktisk så mener veganere jo slet ikke, at dyr skal avles, mishandles og aflives, som det ellers sker hver dag – helt rutinemæssigt – i det animalske landbrug i både Danmark og resten af verdenen.
Vejen frem er ikke at købe animalske produkter, ligegyldigt hvilken mærkat der sættes på! Det kan godt være, at nogle dyr har det marginalt bedre end andre dyr (og det er virkelig marginalt set i det store hele) – men vi mennesker kan gøre det så meget bedre; vi kan leve udelukkende af vegetabilske produkter. Det gør millioner af veganere verden over. Det er sundt. Det er miljøvenligt. Det er dyrevenligt. Det er ved at blive mainstream og det er så sandelig fremtiden!
Vi kan ikke lade være med at føle os lidt underholdt af din kommentar med “hvad der skal ske med de søde kalve”. Som tidligere landmand går vi ud fra at du udemærket godt ved, at landbruget i dag rutinemæssigt fjerner kalven fra sin mor til stort ubehag for dem begge. Dette sker i både det “konventionelle” og det “økologiske” landbrug. Vi tror også at du ved, at landbruget i dag afliver mange af “de søde små kalve”, så snart de er blevet født. Med en boltpistol eller med en kniv – direkte på staldgulvet. Hvor er din harme over dette? Hvor er din bekymring for “de søde små kalve”? Din bekymring stopper måske, som det er tilfældet for mange andre landbrugsarbejdere, når jeres “fag” bliver italesat af mennesker med et vegansk perspektiv?
En anden ting, vi studser over, er din kommentar “Hvad med grisene, skal de være kæledyr eller lukkes fri?”. Vi er overbevidste om at du ved, at landbruget avler dyrene. Du har vel været med til det? De planlægges. Dyrene insemineres af landmændene og der er er intet naturligt over processen. Hvis man avler flere, dræbes der flere. Derfor er målet selvfølgelig slet ikke at avle dem, så de undgår et kort, stresset liv i smerte afsluttet af en voldelig død. Ja – det ville da være skønt, hvis det var muligt at give de udslidte dyr i landbruget en rest af et værdigt liv på et dyre-fristed/sanctuary – men hovedproblemet er, at landbruget avler millioner af dyr. Når man stopper med at avle dyr, stopper man problemet. Og det tror vi også godt, du ved – inderst inde.
God, dyrevenlig dag til dig!
Pingback: Mælk i kaffen - don't panic! - Veganer.nu
Jeg er så sur over at i får det til at lyde som om at alle landbrug med dyrehold ligefrem mishandler deres dyr. Det er overhovedet ikke sandt. I er med til at øge stupiditeten hos det danske folk med jeres evindelige pis om at det bare foregår på den måde alle steder i landbruget. I skal være velkommen til at være veganer. Men vi andre skal ikke tvinges til at være ligesom jer. I er sgu lige så åndssvage som dem der vil bestemme om folk skal ryge eller ej.
Rend mig i røven.
Næste gang spiser vi dælme en af jer.
Kære Pia
Tak for din underholdende og desværre også sørgelige kommentar.
Der er absolut ikke noget at diskutere; i alle dyrehold foregår systematisk mishandling. Dette baserer vi på bl.a på Dansk Vegetarforenings beskrivelse af dyrevelfærdsproblemerne i det danske landbrug samt Animas gennemgang af aktindsigter og TV-nyhedsindslag om hvordan det danske animalske landbrug fungerer.
Vores “evindelige pis” er derfor vores ikke-dyremishandlende synspunkt på landbruget. At du føler dig såret over vores mening, er ikke væsenligt – hvad der derimod er væsentligt, er dyrenes liv. Og ingen dyr har det godt i det danske landbrug – ligegyldigt hvilken mærkat, der sættes på “produkterne” af deres muskler, hud og organer.
Mht. om “vi” skal bestemme eller ej, så bestemmer danskerne jo selv hvad de gør – og heldigvis er der flere og flere, som får øjnene op for den systematiske mishandling, der foregår ude på fabrikkerne i det danske land.
Vi undrer os desuden til stadighed over, hvordan folk ikke kan se slagtning – et individs brutale død – som andet end ekstrem og voldelig mishandling. Man tager livet af et individ, der ikke har nået at “have et godt liv”. Man tager livet af et dyrebarn.
Hvis du alligevel vil prøve et vegansk produkt eller to, har vi lavet denne side, som giver et fint overblik over nogle af de produkter der er på markedet i Danmark lige nu – og flere kommer løbende til: http://www.veganer.nu/veganske-alternativer/.
Pingback: Plantemargarine og smør - Veganer.nu
Det virker som om en del af kilderne ikke findes/eksisterer længere. Her er f.eks. en kilde fra Landbrug og fødevare http://www.lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/husdyr/kvag denne virker, men ved ikke om det er den samme side i tidligere har henvist til . Det ville være fedt, hvis når i finder en kilde fra et eller andet “dyrevelfærd”s hjemmesider, at i så i fremtiden gemmer dem på https://archive.org/ så kan siden nemlig ikke bare lige pludseligt tilfældigvis forsvinde 😉
Kære Anders
Tak for din kommentar.
Jeg har godt set Archive.org før – men har ikke sat mig ind i hvordan man bruger det. Men det er en rigtig god idé, så jeg sætter det på todo’en sammen med rettelse af kilderne i denne artikel! Tak for forslaget!
Alt godt!
Det er tankevækkende. Jeg vidste ikke, at det stod sådan til. Jeg forestillede mig at økologiske køer fik lov at gå frit hele sit liv med sin kalv og blev malket en gang i mellem. Men har i en artikel om skrabehøns? Jeg forestiller mig, at en skrabehøne er en glad høne, for den kan gå omkring, har strøelse og siddepinde.
Kære Gunnar
Tak for din kommentar 🙂
Vi har en artikel om høns, men ikke specifikt om skrabehøns. Skrabehøns har det bestemt ikke godt – det kan du læse mere om hos Anima.
God læselyst – og tak fordi du tænker på dyrene!
Uhyggeligt læsning 🙁
Det eneste jeg dog tænker på er, hvis man kan finde/få mælk fra køer, som trods alt bliver behandlet godt i deres levetid. Er det så ikke bedre end at køerne ikke får lov at leve.
Det er jo ikke sådan, at der kommer til at leve en masse køer i den vilde natur eller som rene kæle- klappe dyr? Eller hvad tænker I?
Hej Maja
Tak for din kommentar.
Det korte svar på dit spørgsmål er nej herfra. Vi synes ikke at det, på nogen måde, er i orden at avle dyr til at blive dræbt fordi man har lyst til at drikke deres sekreter.
De planlægges, avles, mishandles og dræbes udfra mængden af komodermælk de kan producerer samt vægten af deres døde krop. Det synes vi ikke er rimeligt. Det er faktisk absurd urimeligt!
Mht. den anden del af dit spørgsmål, kan det koges ned til dette; skal man være taknemmelig for at være født ind i slaveri og udnyttelse? Nej – det synes vi ikke man skal. Dyret bør have en ret til at være dyr og udleve sin natur og ikke blot være et middel til en højere indtjening hos en person i landbruget. Og hvad med selve drabet? Mejeriprodukter er blandet ind i værdikæden for produktionen af kød og når man støtter det ene, støtter man derfor det andet. Køerne bliver tvangsinsemineret ca. 4 gange i deres liv, og får hver gang stjålet deres afkom til stort ubehag for dem begge. Kan man som menneske drikke en kos modermælk, skabt til hendes afkom, og så stille sig tilfreds med at hun “bliver behandlet godt” selvom hun får stjålet sit afkom og selv bliver dræbt mens hun aldersmæssigt stadig kun er barn/teenager (hvis man omregner til menneskeår)? En ko kan blive ca. 20-25 år i naturen. I landbruget bliver hun ca. 4 år. Har hun overhovedet nået at “have et godt liv”?