Go Back
+ servings
Speltfocaccia med rosmarin og havsalt

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Antal 30 stykker (30 stykker = en bradepandefuld)

Ingredienser
  

  • 50 g gær
  • 1000 ml vand
  • 650 g durumhvedemel
  • 650 g fuldkornsspeltmel
  • 0,75 spsk salt

samt:

  • 4 g frisk rosmarin (en håndfuld)
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 tsk havsalt
  • olivenolie til at smøre form/bradepande med
  • 0,5 dl vand

Sådan gør du
 

  • Hæld fingerlunkent vand i en røreskål, smuldr gæren heri og rør den helt ud i vandet
  • Tilsæt durumhvedemel, fuldkornsspeltmel og salt og ælt til en elastisk og godt klistret dej på røremaskine i 1/2 time ved laveste indstilling
  • Lad dejen hvile i skålen i 1/2 time ved stuetemperatur under et let fugtigt viskestykke
  • Smør en dyb ovn-bradepande eller tilsvarende størrelse form(e) med olivenolie - eller beklæd den med bagepapir - og hæld dejen deri - den vil være temmelig elastisk, så du kan nemt "hive" lidt i den, så hele bradepanden/formen bliver fyldt ud
  • Skyl rosmarinen, dup den tør og hiv nålene af kvistene
  • Tænd ovnen på 225 grader
  • Lad dejen hæve i yderligere 1/2 time, mens ovnen varmer op
  • Fordel 2 spsk olivenolie ud over dejen, tryk forsigtigt små fordybninger med fingeren med ca. 4 cm's mellemrum, drys med havsalt og stik rosmarinblade rundt omkring i dejen
  • Stil dejen i ovnen, kast 1/2 dl vand i bunden af ovnen og bag brødet ved 225 grader i ca. 15-20 minutter, til det er gennembagt og gyldent
  • Lad køle af et par minutter, inden det lempes ud af formen/bradepanden og lad køle af på en rist inden servering

Noter

Du kan i princippet krydre dit focaccia med lige, hvad du har lyst til - prøv også gerne skiver af oliven, kapers, frisk timian, tomat etc. - kun fantasien sætter grænser!
Og ja - brødet er fryseegnet, så frys det gerne ned i mindre stykker, så det kan tages op ad fryseren løbende.

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!