Go Back
+ servings
Juleboller med nougat, appelsin og varme krydderier

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Juleboller med nougat, appelsin og varme krydderier
Antal 14 boller

Ingredienser
  

  • 50 g gær
  • 3 dl havremælk (eller anden plantemælk)
  • 1 dl sojayoghurt
  • 100 g sukker
  • 1,5 spsk chiafrø
  • 100 g nougat (vegansk, naturligvis!)
  • 0,75 tsk salt
  • 1,25 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 0,5 tsk stødt ingefær
  • 1 stk økologisk appelsin (skrællen herfra)
  • 600 g hvedemel
  • 125 g havregryn

samt - til pensling

  • 0,25 dl havremælk (eller anden plantemælk)

Sådan gør du
 

  • Put nougat i fryseren ca. 20 minutter inden den skal bruges - så er den lettere at arbejde med
  • Skyl appelsinen og riv skrællen fint (resten af frugten kan du passende spise, mens du hygger dig med at bage)
  • Lun mælken kort i en gryde, så den er lunken
  • Hæld den lunkne mælk i en skål og udrør gær heri, så det opløses helt
  • Tilsæt sukker, salt, chiafrø, appelsinskræl, yogurt og krydderier og rør godt sammen
  • Hak eller riv nougaten groft og rør den sammen med den våde blanding
  • Tilsæt hvedemel og havregryn og rør og ælt nu dejen godt sammen - rør den meget gerne ca. 10 minutter på røremaskine, til en elastisk dej opnås
  • Lad dejen hæve i skålen i 1/2 time ved stuetemperatur under et viskestykke
  • Form boller á ca. 100 g af dejen og placer dem på en bageplade - overdæk med viskestykke og lad dem efterhæve i 45 minutter, mens ovnen varmes op til 200 grader
  • Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca. 13-15 minutter ved 200 grader, til de er lysebrune og gennembagte - de skal lyde hult, når du banker dem i bunden
  • Lad bollerne køle lidt af på en rist og spis dem lune med lidt smør til

Noter

Bollerne kan sagtens fryses :-)

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!