Go Back
+ servings
Sauerkraut med spidskål, bønnespirer og karry

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Sauerkraut med spidskål, bønnespirer og karry
Antal 2 glas (á 0,85 l)

Ingredienser
  

  • 1200 g spidskål (renset vægt)
  • 100 g bønnespirer
  • 125 g løg
  • 75 g æble
  • 25 g karry
  • 25 g havsalt (salt uden jod)

Sådan gør du
 

  • Start med at skolde glassene (med patentlåg helst)
  • Skyl kålen (husk, at den i ingredienslisten angivne vægt er RENSET vægt), fjern de yderste blade og gem dem til senere (1 blad pr. glas kaut du laver), skær stokken fra og skær kålen i ensartede størrelse strimler (max 2 cm og gerne mindre)
  • Skyl æble, fjern kernehus og skær i mindre stykker
  • Skyl bønnespirer
  • Skræl løg og skær det i mindre stykker
  • Put de snittede grønsager i en stor skål, drys salt og karry henover dem og masser nu i 5-10 minutter det hele godt sammen med hænderne, til salten trænger ind i kålen og der kommer saft ud af den (den begynder at "skinne")
  • Inden du går i gang med den videre proces, så smag lige på kålen - smager den godt? Smager den ikke godt nu, bliver den heller ikke god i fermenteringsprocessen. Er den karrystærk nok? Føles den salt nok? Saltniveauet skal være lidt mindre salt end en fransk kartoffel
  • Fyld nu lidt ad gangen kålblandingen på glas, og pres enten med knytnæve eller en morterpind/grønsagsstamper kålen godt ned mod bunden af glasset, så den bliver helt komprimeret og mere saft kommer ud - jo mere, des bedre!
  • Fortsæt med mere af kålblandingen lidt ad gangen, så det bliver godt komprimeret nede i glassene - bliv ved, indtil glassene er fyldt ca. 3/4 op med kålblanding og kålsaft; det er her vigtigt, at kålblandingen er dækket af saft for at sikre, at blandingen holdes iltfri
  • Fold et af et af de yderblade, du har lagt til side sammen og brug det som "låg", der presses godt ned ovenpå kålblandingen i glasset (det skal ikke være dækket af væde, kun kålblandingen), hvorefter glaslåget lukkes til
  • Gentag processen med resten af kålblandingen i de(t) øvrige glas og lad glassene stå på en tallerken væk fra direkte sollys i stuetemperatur (18-21 grader - jo varmere, des hurtigere går det) i 2-4 uger - smag løbende på kålen, til den har en smag, du kan lide; jo længere tid, des surere bliver den
  • Især den første uge skal der løftes på låget minimum 2 gange dagligt for at lufte kuldioxid ud af glasset (herefter kan du nøjes med udluftning 1 gang dagligt) - der kan nogle gange være virkelig meget tryk på, så vær forsigtig og husk at udlufte!
  • Opbevares på køl efter endt fermentering i op til et år.

Noter

Læs mere om fermentering her.

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!