Go Back
+ servings
Æbleskiver med kardemomme & appelsin

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Æbleskiver med kardemomme og appelsin
Antal 20 æbleskiver

Ingredienser
  

  • 5 spsk aquafaba
  • 75 g sukker
  • 4 dl Naturli' Soyadrik med calcium og vanille
  • 2 tsk bagepulver
  • 0,75 tsk salt
  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk citronsaft
  • 1 stk økologisk appelsin (skrællen herfra)
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1,5 spsk vanillesukker
  • Naturli' Smørbar plantemagarine (til stegning)

Sådan gør du
 

  • Pisk aquafaba hvidt og skummende i en skål
  • Skyl appelsinen og riv den fint
  • Bland alle andre ingredienser på nær Smørbar i en anden skål og rør det hele godt sammen
  • Vend dejblandingen godt sammen med aquafabaskummet, til en tyk og luftig æbleskivedej opnås
  • Steg æbleskiverne i en æbleskivepande eller en æbleskivebager; put en lille klat Smørbar i hvert hul, fyld hullerne næsten helt til kanten med dej og bag dem ca. 2-4 minutter på hver side til de er fint lysebrune afhængig af pandens varme - vend dem flere gange undervejs, så de får jævn varme
  • Server æbleskiverne med marmelade og flormelis

Noter

Aquafaba, som er vand fra dåsekikærter, kan på forskellige måder bruges direkte i opskrifter. Det har mange af de samme egenskaber som æg/æggehvider.

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!