Juleboller med nougat, appelsin og varme krydderier
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Antal 14boller
Ingredienser
50ggær
3dlhavremælk(eller anden plantemælk)
1dlsojayoghurt
100gsukker
1,5spskchiafrø
100gnougat(vegansk, naturligvis!)
0,75tsksalt
1,25tskstødt kanel
1tskstødt kardemomme
0,5tskstødt ingefær
1stkøkologisk appelsin(skrællen herfra)
600ghvedemel
125ghavregryn
samt - til pensling
0,25dlhavremælk(eller anden plantemælk)
Sådan gør du
Put nougat i fryseren ca. 20 minutter inden den skal bruges - så er den lettere at arbejde med
Skyl appelsinen og riv skrællen fint (resten af frugten kan du passende spise, mens du hygger dig med at bage)
Lun mælken kort i en gryde, så den er lunken
Hæld den lunkne mælk i en skål og udrør gær heri, så det opløses helt
Tilsæt sukker, salt, chiafrø, appelsinskræl, yogurt og krydderier og rør godt sammen
Hak eller riv nougaten groft og rør den sammen med den våde blanding
Tilsæt hvedemel og havregryn og rør og ælt nu dejen godt sammen - rør den meget gerne ca. 10 minutter på røremaskine, til en elastisk dej opnås
Lad dejen hæve i skålen i 1/2 time ved stuetemperatur under et viskestykke
Form boller á ca. 100 g af dejen og placer dem på en bageplade - overdæk med viskestykke og lad dem efterhæve i 45 minutter, mens ovnen varmes op til 200 grader
Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca. 13-15 minutter ved 200 grader, til de er lysebrune og gennembagte - de skal lyde hult, når du banker dem i bunden
Lad bollerne køle lidt af på en rist og spis dem lune med lidt smør til
Noter
Bollerne kan sagtens fryses :-)
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!