Go Back
+ servings
Græskargryde

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1200 g græskar (Hoikkaido - 1200 g rå vægt = ca. 750 g renset vægt)
  • 1 stk rød chili (efter smag)
  • 2,5 tsk grøn currypaste (obs! Ikke alle er veganske, så tjek ingredienser!)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl vand
  • 1,25 stk grønsagsbouillonterning
  • 1 tsk rapsolie
  • 1,5 dl kokosmælk
  • 2 dl frosne ærter
  • 2 tsk Maizena majsstivelse
  • 2 tsk vand

samt

  • 6 g frisk koriander (6 g = en stor håndfuld)
  • 25 g saltede peanuts

og

  • 3 dl brune ris (eller bulgur)

Sådan gør du
 

  • Skær skrællen af græskarret – blot et par milimeter tykt er nok – og fjern kernerne
  • Skær græskarret i grove tern af ca. 1×1 cm
  • Rens og hak chilien fint
  • Skyl korianderen og hak den fint
  • Hak peanuts groft
  • Steg chili, presset hvidløg og currypaste i olien et par minutter
  • Tilsæt græskar, bouillon og vand og rør i det, så bouillonen opløses
  • Tilsæt kokosmælk og lad nu retten småkoge ved mellemhøj varme i ca. 12-15 minutter, til græskarret er mørt (men ikke helt smattet!) og tilsæt de frosne ærter, som røres med i saucen og varmes med de sidste par minutter af kogetiden
  • Kog i mellemtiden ris eller bulgur, så det er klar, når græskargryden er færdig
  • Bland en jævning af vand og Maizena og jævn retten til ønsket konsistens
  • Smag til med salt og peber, pynt med koriander, peanuts og evt. lidt chili og server med ris eller bulgur til

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!