Go Back
+ servings
Fløjet and

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Fløjet and
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 dåser Mock Duck (2 dåser = 560 g)
  • 125 g svesker
  • 275 g æble
  • 1 tsk rapsolie
  • 1 dl vand

samt - til marinaden

  • 2 spsk rapsolie
  • 2 tsk sojasauce
  • 0,5 tsk røget paprika
  • 1 tsk tørret merian
  • 1 tsk tørret timian
  • 0,25 tsk tørret rosmarin
  • 0,5 tsk salt
  • 1 knsp peber
  • 1 knsp stødt muskat

Sådan gør du
 

  • Lav en kryddermarinade ved at blande olie, sojasauce, røget paprika, merian, timian, rosmarin, salt, peber og muskat
  • Hæld væden fra Mock Duck-dåserne, og dup stykkerne godt med køkkenrulle - jo mere tørt, de duppes, des bedre vil de suge marinade til sig
  • Vend Mock Duck’en (herefter benævnt “fløjet and”) i kryddermarinaden og sørg for, at alle stykkerne får marinade på sig – er der nogle særligt tykke stykker, bør du skære dem over på langs og marinere dem med
  • Lad de fløjede ande-stykker blive i marinaden og rør dem lidt rundt engang imellem, mens du fortsætter med opgaverne nedenfor (og har du mulighed for det, kan du med fordel marinere din fløjede and natten over)
  • Tænd ovnen på 150 grader
  • Skær æblet i grove tern (ca. 1/2×1/2 cm) og hak sveskerne i små stykker
  • Steg æbletern og svesker i olie ved mellemhøj varme i ca. 5-7 minutter ved jævnlig omrøring og lidt-efter-lidt-tilsætning af vand, til æblerne er let møre, men stadig med lidt bid i
  • Hæld æble-sveskeblandingen jævnt ud i bunden af et fad og arranger den marinerede fløjede and ovenpå i ét lag
  • Bag fadet i ovnen ved 150 grader i ca. 25-30 minutter, til den fløjede and er lidt sprød på toppen

Noter

Hvis du ikke har krydderiet merian, kan du bruge oregano i stedet for.
Server gerne retten sammen med traditionelle juleretter som fx rødkål, brun sauce, brune kartofler – og måske vores Lykkefad!

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!