Go Back
+ servings
Citroncupcakes med lakridsfrosting

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Antal 20 cupcakes

Ingredienser
  

  • 140 g banan (en stor banan)
  • 3,5 dl sukker
  • 1 spsk vanillesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 3 dl havremælk (eller anden plantemælk)
  • 4 dl hvedemel
  • 2 spsk økologisk citronskal (1 citron er ca. 1 spsk citronskal)
  • 1 knsp salt
  • rapsolie til pensling af forme

samt

  • 200 g plantemagarine
  • 200 g flormelis
  • 6 tsk lakridspulver

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Skræl og blend bananen helt
  • Skyl citronerne og riv dem fint
  • Pisk sukker, vanillesukker og mælk godt sammen
  • Tilsæt banan, bagepulver, hvedemel, citronskal og salt og rør godt
  • Pensl eventuelt formene med lidt rapsolie (det plejer vi at gøre for en sikkerheds skyld – der er ikke noget så trist som kampen om at få kagen af papiret) og fordel dejen i dem; de skal fyldes ca. 3/4 op
  • Bag cupcakes’ne ved 200 grader i ca. 14-16 minutter, til de er gennembagte
  • Lad cupcakes’ne afkøle helt, og lav imens frostning af plantesmør, flormelis og lakridspulver, som røres godt sammen, til flormelis og lakridspulver er rørt helt ud
  • Pynt de helt afkølede cupcakes med frosting (eventuelt ved at bruge en frysepose, der er klippet hul i) og server straks

Noter

Har du glemt at købe muffinsforme? Fortvivl ikke! Du kan sagtens hælde dejen i en springform (Ø ca. 24 cm), bage den i ca. 35-40 minutter ved 200 grader og efter afkøling smøre frostingen gavmildt ud over den.

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!