At være veganer og bo i provinsen er ikke altid lige let. Faktisk kan det ofte føles som lidt af en ørkenvandring, hvis man gerne vil have en café latte med plantemælk, en pakke tofu, en creme uden dyr i eller noget dyrevenligt junkfood.
Men fortvivl ikke – provinsen kommer stille og roligt med på landkortet over veganervenlige muligheder!
Da vi bor i Greve, er det i området heromkring, vores observationer er koncentrerede – men vi hører meget gerne fra dig, hvis du har gode tips til andre provinsbyer i Danmark, som veganere kan have glæde af.
Gilleleje (3250)
Mad
Café Sofa 1 har deres Sundhedstallerken og en vegetarburger med falafel, som de gerne gør veganske på forespørgsel.
Greve (2670)
Mad
Det Gamle Røgeri kan, hvis du sørger for at varsle dem inden din ankomst, lave lækker, vegansk mad.
Grab’n’Eat kan lave en efter sigende lækker vegansk sandwich på forespørgsel.
Greve Center Pizza har et pænt udvalg af vegetariske pizzaer, som de gerne gør veganske på forespørgsel.
Indian Takeaway har et par veganske retter på menuen (Palak Allooo, samosa og pakora) og kan desuden lave deres Chicken Tikka Masala og naanbrød veganske på forespørgsel.
May’C har et mindre udvalg af deres japanske retter i en vegansk (angivet som vegetarisk) version.
The Bagel House i Waves Shoppingcenter tilbyder både veganske bagels og blandede veganske salater til rimelige penge.
Holbæk (4300)
Mad
BurgerFabrikken tilbyder en vegansk burger – og vegansk mayo til dine fritter!
Holbæk Green Corner har flere forskellige veganske salater – og du kan mixe 3 slags for 45 kr.
SushiMania har flere veganske optioner på deres menukort og laver i øvrigt også gerne vegansk på bestilling.
The Food Factory tilbyder forskellige veganske bagels, juices og har tilmed mandelmælk til kaffen.
Ishøj (2635)
Mad
Max Burger har flere veganske burgers på menuen.
Jyderup (4450)
Mad
Café Habibi laver gerne veganske sandwiches på forespørgsel og har plantemælk til kaffen.
Udon Thai tilbyder alle sine retter i en vegansk udgave og har desuden også veggie forårsruller.
Karlslunde (2690)
Mad
Gastronomia Smeralda laver primært pizza, salater, sandwiches og tapas – og du kan sagtens få veganiseret din pizza og salat, ligesom de har et udmærket udvalg af tapas, som du selv kan udpege (fx. oliven, semidried tomater, artiskokker, grillede auberginer og peberfrugter, marinerede champignons etc.).
Meny har en basic salatbar, hvorfra man nemt kan blande et okay salat-måltid i en snæver vending.
Køge (4600)
Is
Paradis Is har flere sorbetis, som er veganske.
Kaffe
Café Vanilla tilbyder plantemælk til din café latte.
Cafe Vivaldi har dejlig sojamælk til din café latte. Og du skal – i modsætning til mange andre cafeer – ikke betale ekstra for den!
Cafe O’Flanagans tilbyder sojamælk til kaffen.
Mad
Aums Kitchen tilbyder thaimad i rigelige mængder, herunder vegetariske forårsruller (som faktisk er veganske) med sød chilisauce på menuen, og tilbyder desuden at veganisere alle deres karryretter – de bruger hverken rejepaste eller fishsauce, så man skal blot bede dem om at fjerne kød og østerssauce. Både restaurant og take-away.
Ban Thai har 3 vegetariske thairetter på menuen, men kan lave alle deres retter veganske på forespørgsel. Kun take-away.
Odd Fellowgården kan ved forespørgsel tilbyde lækker, vegansk mad.
Stacy’s Diner tilbyder lækre veganske burgers, fries og milkshakes i autentiske, amerikanske diner-omgivelser.
Shopping
Køge Helsekost har tofu, økomel, plantemælk og -fløder, vegansk smør (Nutanas) etc.
Helsam har blandt andet veganske Omega3-tabletter.
Torvedage er der hver onsdag og lørdag på Køge Torv. Her kan du – afhængig af sæson – få skønne grønsager, frugter og planter til rimelige penge.
[AdSense-A]Ringsted (4100)
Kaffe
Café Vivaldi har dejlig sojamælk til din café latte. Og du skal – i modsætning til mange andre cafeer – ikke betale ekstra for den!
Roasted Coffee serverer flere typer plantemælk til kaffen.
Mad
Oishii serverer japanske lækkerier – også for veganere! Fx har de vegansk sushi, salat og lækker wok med udon nudler.
Ristorante La Rustica kan på forespørgsel veganisere en efter sigende virkelig god mexicansk burger, hvor kød, mayo og dressing erstattes med masser af stegte grøntsager og guacemole.
Shopping
Natur og Trivsel byder på masser af god helsekost.
Roskilde (4000)
Kaffe
Café Vivaldi har dejlig sojamælk til din café latte. Og du skal – i modsætning til mange andre cafeer – ikke betale ekstra for den!
Kaffekilden har plantemælk til kaffen, vegansk chai – og vigtigst af alt; en ugentlig vegansk kagedag!
Peace of cake på RO’s Torv tilbyder masser af kage – og en af dem er endda vegansk.
Sweet Marie har sojamælk til din café latte, selvom det ikke står på deres menukort. Bare spørg. De tilbyder desuden også hjemmebagte veganske boller, som kan fås med både hjemmelavet vegansk nutella og plantesmør!
Mad
Burgerkilden kan lave en rigtig lækker vegansk udgave af deres vegetarburger Skagen, hvis du beder dem udelade at pensle bollen med æggehvide og bruge deres veganske mayo i burgeren.
Gimle tilbyder vegansk burger, som kan mætte de fleste.
Royal Indian Restaurant kan på forespørgsel lave en channa masala med pooris brød til – bed blot om, at brødet ikke steges i smør og at der ikke hældes fløde i retten. Deres Mushroom Masala er desuden også vegansk!
Østens Perle kan på forespørgsel lave vegansk thaimad – deres Paneng Curry skulle være anbefalelsesværdig!
Shopping
Quinoa Helsekost har masser af veganske produkter.
Slagelse (4200)
Kaffe
Café Mikkel tilbyder sojamælk til din café latte.
Mad
Green Kitchen har et stort udvalg af salater, hvoraf mange er veganske.
Solrød (2680)
Mad og shopping
Helsehjørnet har et lille udvalg af veganske varer – fx tofu og plantefløder – og derudover vitaminer mv. og tilbyder desuden forskellige veganske retter i deres spiseafdeling.
Tåstrup (2630)
Mad
Royal Tikka Masala har flere retter, som er mærket vegetariske, der rent faktisk er veganske, fordi ghee er erstattet af olie.
[AdSense-A]
Jeg bor også i greve 🙂 Køge har ligeledes Brasserie Bassin med en god grøn tag selv buffet 🙂
Kære Michael
Mange tak for dit tip – vi har straks føjet Brasserie Bassin til Provinsguiden 🙂
God jul!
Hej igen Michael
Vi var forbi Brasserie Bassin/Slagter Stig & Co. i dag for at smage deres grønne tag-selv-buffet, men desværre havde de kun ikke-vegansk julebuffet, så vi sletter dem fra listen – indtil videre 🙂
Rigtig god dag til dig <3
Min familie bor i Køge, og på thairestauranten Aums Kitchen på Vestergade 19c, 4600 Køge, kan man få de klassiske små veganske forårsruller med sød chilisauce til forret og en karryret med ekstra grøntsager. Idet der ikke er ikke rejepaste eller fiskesauce i deres karry. Alle de gange jeg har været der tilbyder personalet soyagranulat i stedet for kød. Desuden kan man ligeledes få vegetarforårsruller og en ganske dejlig karryret på thai-take away-stedet Ban Thai på Nylandsvej 39, 4600 Køge (bestil i forvejen, for der er ventetid). Desuden kan man få soya i kaffen på Café O’Flanagans på Nørregade 22B, 4600 Køge. Hvis man har lyst til dessert ligger der en Paradis Is på Brogade 16, hvor man kan købe sorbetis.
Af indkøb kan torvedag onsdag og lørdag anbefales ift. billigere grøntssager og frugt. I Irma kan man få soyapiskefløde til skum (som det eneste sted i byen). Man kan få gærflager i Matas, der ligger på Jernbanegade. Desuden ligger der en Helsam på Nørregade, hvor jeg har købt veganske omega3-tabletter.
Kære Kamilla
Mange 1000 tak for alle dine fine tips til Køge – dem vil vi snarest opdatere Provinsguiden med! Opdager du flere veganer-venlige steder i provinsen, hører vi meget gerne fra dig igen.
God weekend 🙂
Café Vanilla i Køge har også plantemælk. De plejede ar have soya, men sidst jeg var der var det havre. Dét gjorde mg glad i kaffe-maven!
Hilsen fra en anden Kamilla
Kære Kamilla
Dejligt at høre – 1000 tak for dit input, som vi straks har opdateret Provinsguiden med!
Dejlig dag til dig <3
Og provinsen er i denne her forbindelse KUN sjælland! Ha ha, altså københavnerer 😀 😀 (Jeg bor i kbh, men er jyde med stort J 😉 )
Bortset fra det, er jeg faktisk blevet temmelig glad for jeres site 😀 Er herinde flere gange om ugen, på jagt efter sundt og ikke ikke mindst dyrevenligt mad. Tak for det store arbejde I gør… det gør det super nemt for alle os andre. #fortheloveofanimals
Kære Hanne
Jaaa, vi kan ikke godt løbe fra, at vi er sjællændere 🙂 🙂
Og hvor er det dejligt at høre, at du har glæde af vores site – det inspirerer os at vide, at vores opskrifter bliver brugt! TAK!!!
Dejlig dag til dig <3
Hey! Vil bare sige vi aldrig køber fra Indian Takeaway i Greve mere. 2 ganger har vi fået kyllingerester i vores palak aloo. Så det virker som om de bare har pillet kyllingen ud af retten. Det er sket 2 forskellige ganger. Så nu er vi færdige med dem.
Kære Jenny
Tak for din kommentar.
Det lyder da godt nok ubehageligt! Håber at I klagede over behandlingen!
Hej med jer, The South Indian i Solrød laver veganske indiske retter: https://southindian.dk/menukort-south-indian-solrod/
Kære Bo
Tak for din kommentar! Det har du helt ret i – og sjovt nok har vi lige publiceret vores omtale af deres Københavns restaurant i dag! Jeg har netop opdateret provinsguiden med The South Indian i Solrød – og resten af kædens restauranter vil også snart være at finde her på listen.
Tak for venligheden – og rigtig god dag! 🙂
Jeg var på Royal Indian Restaurant i Roskilde og fik en Mushroom Massala som var vegansk, vi spurgte tjeneren! Denne webside var en god hjælp.☺️
Kære Lea
Tak for de søde ord og informationen om denne veganske ret, som fluks bliver skrevet på listen! 🙂 🙂
God aften til dig <3
Det kunne være super rart med nogle Jydske alternativer. Jeg er så småt begynde at skifte ting ud af min diæt og arbejde mig over imod at blive “fuld”-veganer, men da jeg stadig er ny, ville det være rart at kende alternativer herovre. Det er super frustrerende ikke at kunne gå ud, uden at stresse over hvor man kan spise/drikke ..
Kære Julie
Hvor er det superdejligt at høre, at du styrer så målrettet mod at leve helt vegansk – godt gået! <3
Vi vil meget gerne "sprede" os mere geografisk, men idet vi selv er bosat på Sjælland, er det indtil videre primært her, vi har vores fokus. I takt med, at vi i veganske grupper og fra andre veganere får nys om veganer-venlige restaurander, cafeer og butikker andre steder i landet, opdaterer vi selvfølgelig med dette på Provinsguiden.
Vi ved, at der er flere jyske veganske grupper på Facebook - fx "Veganere i Kolding og omegn" (https://www.facebook.com/groups/349089221938772/) og “Vegetar og veganer nær Esbjerg” (https://www.facebook.com/groups/692881377466075/) – så måske kan det indtil videre hjælpe dig at være medlem af disse (afhængig af, hvor i Jylland du bor)?
Rigtig god dag til dig <3
Fed side og fantastisk koncept, så her et par opdateringer:
I Tåstrup kan man købe vegetarisk indisk hos “Royal Tikka Masala” og de bruger olie til at stege for flere af de retter er implicit veganske og slet ikke så tossede hvis man bare fjerner “overskudsolien”.
I Roskilde køber vi Thaimad hos Østens Perle, som man sagtens kan få vegansk hvis man beder om det. Vores favorit hos dem er Paneng curry.
Kære Michael
1000 tak for dine supergode inputs, som vi straks har puttet på guiden! Lad os endelig vide, hvis du støder på flere veganske muligheder i provinsen 🙂
Rigtig god aften til dig <3
Suk blir så misundelig over alle mulighederne “over there” her i Randers er der intet vegansk og vi ska til Århus eller Vejle for at få noget lækker plantemad..
Kære Dorte
Din misundelse er så absolut forståelig! Men forhåbentlig kan du trøste dig med, at udvalget af vegansk mad i både dagligvarebutikker og på cafeer og restauranter bliver større og større – og mon ikke Randers kommer med på den grønne bølge indenfor overskuelig fremtid? Du kan selv skubbe til udviklingen ved at efterspørge veganske alternativer de steder, du handler eller går ud, så de forretningsdrivende kan blive opmærksomme på behovet.
Rigtig god dag til dig <3
Hej,
Vil bare lige fortælle at Reborn i Viborg gået fra vegetarisk til helt vegansk. Vi bor på Viborg Street Food.. se evt mere her. http://www.facebook.com/rebornviborg