Druen & Bønnen (Odense)

Druen & Bønnen

Af Julie Kristine Knudsen

Jeg skulle sammen med min kæreste og svigerforældre ud og fejre, at jeg var færdig med min bachelor, men udvalget af vegansk mad i Odense by er ikke så stort, og jeg besluttede mig derfor for at kontakte Druen & Bønnen, hvor jeg vidste, at man kan få vegansk brunch, hvis man spørger i forvejen. Det var intet problem at lave et par retter vegansk mad til os, og vi glædede os til at se, hvad de fandt på.

Det er en hyggelig restaurant, men som veganer skal man lige være forberedt på, at bænkene på den ene side af bordene er beklædt med gammel koskind. Stolene er dog fri for dette, og hvis man bestiller bord og ikke har det godt med skindet, kan man vælge i forvejen at sige at det skal være et af de fritliggende borde, hvor der kun er stole omkring.

Så til maden. Det var god og venlig service og der var overhovedet ingen problemer med den veganske mad. Der var ingen tvivl om, at kokken vidste, hvad han gjorde.

Til forret fik vi en utroligt lækker sag, som var en slags forårsrulle med ekstra meget grønt i (blandt andet rødbede), som lå på en bund af balsamico/soja-dressing. Det var virkelig en fryd for smagsløgene.

Hovedretten var også en eksplosion af forskellig smag; vi fik en medallion bestående af kartofler, pære og flere grøntsager, som det ikke lykkedes mig at bestemme. Til dette fik vi flere af årsagens grøntsager, som var syrlig og helt perfekt stegt, herunder selleri, gulerødder og rosenkål. Til dette var der stegt en god portion butterbeans og en lækker tomatsovs samt frisk timian. 

Alt i alt en rigtig god oplevelse og super lækker mad.

—-

Hvor? Vestergade 15, 5000 Odense C

Hvor meget? 275 kr. for en grøn 2-retters menu (excl. drikkevarer)

 

4 Comments

  1. Gunilla ratz

    Hej findes denne veganske restaurant i Odense stadig?

    • Kære Gunilla

      Os bekendt lever Druen & Bønnen stadig i bedste velgående, så se du bare at komme afsted 🙂

      God aften <3

  2. Den findes stadig! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.